|
Nyheder
Danish Air Show 2010 - vil du med ? I samarbejde med Dansk Flyvehistorisk Forening (DFF) arrangerer Flyvemuseets Venner under forudsætning af den fornødne tilslutning, en bustur til Flyvesttaion Skrydstrup, søndag den 6. juni 2010. Vil du med, så ring på 40791664 eller send en mail til kim@flyvemuseum.dk senest tirsdag den 1. juni 2010 klokken 16.00 så vil du senest tirsdag aften modtage besked om, hvorvidt der har været tilstrækkelig tilslutning til turen. Du er velkommen til at invitere venner og flyentusiaster med. Læs mere om det store airshow, som samtidig fejrer Flyvevåbnets 60 års jubilæum på www.danishairshow.dk

LUFT UNDER VINGERNE Fredag den 21. maj 2010 klokken 14 inviteres medlemmerne til åbningen af udstillingen "LUFT UNDER VINGERNE - FRA FANTASI TIL RUTEFART" hvor Louise Klarskov Skyggebjerg og formanden for Ellehammerfonden Lars Gudmand Pedersen vil præsentere den ye basisudstilling.

Årbogen er kommet Årbogen fra Danmarks Tekniske Museum er - lidt forsinket - kommet. Den sendes i disse dage til de medlemmer der har bestilt den til fremsendelse med posten, eller som havde bestilt den til afhentning ved generalforsamlingen. Årbogen indeholder artiklen "Michael Hansen of Store Bjørn" om kortlægningen af Grønland med B-17 "Store Bjørn". Man kan også læse om årets tilgang af effekter til museet, f.eks. flyveren Christian Viuff (certifikat nr. 75) flyverdragt.

Generalforsamling 15. april 2010 kl. 17.00 Årets generalforsamling holdes i Café Ellehammer klokken 17.00 hvor vi glæder os til at høre Kåre Johannessen fortælle om livet som jagerpilot på Vestfronten i 1914-18 baseret på bogen Kejserhøgen. Tilmelding HER Der serveres traditionen tro forloren skilpadde. Tilmelding nødvendig.

Bogen kan købes signeret af forfatteren for 250,- kr. (normalpris 299,-).
NYT nr. 69 er kommet Medlemmerne har modtaget NYT nr. 69 med artikler om Michael Hansen, foreningsturen til Aeroseum og dagsorden til generalforsamling.

Verdens første bryllupsrejse i fly DTM erhverver sølvcigaretetui fra der bærer Ulrich og Lilly Birchs monogram, som optakt til ny basisudstilling om tidlig flyvning i Danmark. Læs mere i DTM Nyt #1

Seremet på museet 6. januar 2010
 På Danmarks Tekniske Museum i Helsingør kan man til daglig se et udvalg af de ryghelikoptere, autogyroer, raketbælter og andre enmands flyvende konstruktioner, som Vincent Seremet har bygget. Siden 1957 er det blevet til omkring 30 flyvende objekter. Trods en alder på nu 79 år fortsætter Vincent Seremet med sine eksperimenter og med at teste faldskærme og vinger ved udspring fra stor højde. For et stykke tid siden var han med en flyvende raketvinge på ryggen oppe på 372 km/t. Teknisk Museum holder længe åbent med arrangementer første onsdag i måneden. Onsdag d. 6. januar kommer Vincent Seremet og fortæller om sit liv med sine flyvende objekter. Vi ville godt have vist et billede af Vincent sammen med de maskiner, der på museet, men han er i øjeblikket indlagt på hospital efter det seneste forsøg med en flyvende raketvinge, som gik endnu hurtigere, men som gav nogle knubs. En ikke uvant situation for Vincent. Han har dog lovet at blive klar til foredraget d. 6. januar. Museet og museumscafeen har åbent indtil kl. 20 og foredraget varer fra 17.30 til 18.30.
Bogen om seremet kan bestilles på seremet@flyvemuseum.dk
Halvårsmødet Torsdag den 12. november 2009 klokken 18.00 holdes det traditionsrige halvårsmøde i Café Ellehammer, hvor Ove Hermansen vil præsentere Michael Hansen fantastiske præstation i det store luftvæddeløb mellem London og Melbourne i 1934. Museet har en lille særudstilling i anlednin af 75 året for flyvningen og Ove Hermansens bog sælges og signeres af forfatteren.

Der er spisning til halvårsmødet. Bogen kan købes til medlemsprisen 148,- kr.på halvårsmødet eller ved at sende en mail til hansen@flyvemuseum.dk med navn og adresse og samtidig indbetale 200,- kr. (bogens pris samt forsendelse) til foreningens girokonto 1 08 50 93.
Gennem kampe til stjernerne I en ny bog fortælles historien om Mosquito NS906 med F/LT Robin H. Thomas, navigatør F/O Gilbert J. Allin ombord, der var startet fra Coltishall i England og styrtede ned i Gribskov efter at være blevet beskudt fra Flakfortet.

Bogen tilbydes foreningens medlemmer til favørpris. Kan bestilles på gribskov@flyvemuseum.dk for 125,- kr. incl. porto ved forudbetaling til reg. 2135 konto 5908368691 i Nordea, hvorefter den fremsendes direkte fra forlaget. Normalpris 149,95,-.
Mød os på Roskilde Airhow 2009

Vi vil være tilstede på Roskilde Airshow 2009 og dele vores nye introduktionsfolder ud. Vi vil gerne være flere medlemmer - og på Roskilde Airshow er der mulighed for at få kontakt med rigtig mange flyveinteresserede. Fortæl dine venner om foreningen !
Vi tager til Aeroseum 28-29/9-2009 Vi besøger de imponerende underjordiske hangarer ved Göteborg. Mandag den 25. september tager vi afsted fra Hovedbanegården hvor vi er hjemme igen tirsdag den 26. september. Prisen er 1.100 kroner for denne spændende tur. Send en mail til knudtson@flyvemuseum.dk og hør mere - MEN det haster.
Flot fremmøde til generalforsamling Der var fyldt til sidste bord i Café Ellehammer til årets generalforsamling med efterfølgende foredrag af flyhistorikeren Carsten Petersen.
Referat fra generalforsamlingen kan læses HER

Carsten Petersen og næstformand Kim Røssell (Foto: Carsten Jørgensen)
Generalforsamling Foreningens ordinære generalforsamling holdes torsdag den 23. april 2009 klokken 17.00 i Café Ellehammer på Danmarks Tekniske Museum. Tilmelding på tilmelding@flyvemuseum.dk. Efter generalforsamlingen fortæller Carsten Petersen om Luftwaffe i Danmark
Årbog på vej til medlemmer Teknisk Museums Årbog 2009 er på vej til de medlemmer der har bestilt den. Årbogen indeholder artiklen om Aviatikeren Léon Delagrange der er skrevet af vores medlem Torben Lauridsen.

Har du bestilt den, men modtager den ikke i løbet af ugen, så skriv til aarbog@flyvemuseum.dk.
NYT nr. 66 lander hos medlemmerne Medlemsbladet med artiker om DC-3, Vagn Dahl's flyvninger med S-55 i Congo og indkaldelse til generalforsamlingen er landet hos medlemmerne sammen med kontingentopkrævningen for 2009. STØT ARBEJDET ved at betale kontingentet.

Carsten Petersen fortæller om Luftwaffe Flyvehistorikeren Carsten Petersen kommer til foreningens generalforsamling torsdag den 23. april 2009 og fortæller om Blohm & Voss 138 og Luftwaffes aktiviteter i Danmark. Flyet kan, som det eneste sted i verden kan ses på Teknisk Museum.
Foto : Kim Røssell
Traditionen tro serveres forloren skilpadde med madeira. Tilmelding nødvendig på tilmelding@flyvemuseum.dk senest den 20. april 2009.
TILLYKKE Kongelig Dansk Aeroklub fejrer sit 100 års julilæum tirsdag den 20. januar 2009. Foreningen Flyvemuseets Venner ønsker et stort TILLYKKE

Besøg også www.kda.dk
Vagn Dahl om operationerne i Congo

I årene 1960-62 gjorde en række besætninger fra ESK 722 tjenste ved UN's største fredsskabende operation, med afsæt i Luluabourg. Her fløj Vagn Dahl de S-55 helikoptere som UN havde købt af U.S.A. for 1$ stykket. Det siger sig selv at kvaliteten ikke var helt i top. Kom og Hør Vagn Dahl's spændende beretning på Danmarks Tekniske Museum, den 13. november 2008 klokken 18.00. Der er mulighed for spisning. Tilmelding nødvendig på tilmelding@flyvemuseum.dk
Jubilæumskuverter landet hos medlemmerne

Korsør Posthus har afsent LUE's flotte kuvert, med det historiske Ellehammerfrimærke ved siden af det nyeste i rækken, håndstemplet med datoen den 17. juni 2008 til medlemmerne af Foreningen Flyvemuseets Venner. Et meget begræsent parti er til salg fra Nyborg Turistbureau. Læs mere HER
Vellykket ballonfærd
 Foto: Knud Pinholt
Tirsdag den 17. juni 2008 klokken 18.55 lettede ballonskipper Jørn Vinther og formand for Ellehammerfonden Lars Gudmand Pedersen fra Herregården Juelsberg ved Nyborg med kurs mod Sjælland, medbringende en postsæk med mindekuverter for 200 dagen for den første postflyvning over Storebælt. To timer senere, efter en ballonfærd i 4.000 fod, landede ballonen ved Åshøj Bakke, 6 kilomerer øst for Korsør, hvor de blev modtaget af Nyborg Fæstnings Saluteringslaug og et stort opløb af borgere.Medlemmerne af Foreningen Flyv emuseets Venner vil nu modtage en behørigt stemplet mindekuvert smykket med LUE's flotte tegning. Ballonskipperen takker Søren Brodersen fra DMI for hjælp til turen. Læs mereHER |