Om foreningen
Foreningen Flyvemuseets Venner blev stiftet den 25. august 1975 i Københavns Lufthavn.
Foreningen formidler primært økonomisk og anden støtte til den flyvehistoriske samling ”Danmarks Flyvemuseum” ved Danmarks Tekniske Museum, men kan herudover støtte indsamling, restaurering og formidling af flyvehistorisk interesse.
Foreningen har gennem årene støttet oprettelsen af Danmarks Flyvemuseum, ydet en uvurderlig støtte til det meget vigtige restaureringsarbejde, indsamlingen af historiske effekter og formidlingsprojekter med over 2 mio. kroner.
Foreningen udgiver bladet ”NYT fra Flysamlingen & Flyvemuseets Venner”, der fortæller om museets samlinger og foreningens aktiviteter. Medlemsaktiviteterne omfatter udover generalforsamlingen og halvårsmødet, der gennem årene har budt på en perlerække af spændende foredrag og på medlemsture, i 2007 til Deutches Technikmuseum og Tempelhof i Berlin.
Du kan være med til at støtte foreningens arbejde HER
|