Til forsiden
Studietur
> Til forsiden > Støttede projekter > Studietur

Studietur til The National Air and Space Museum

The National Air and Space Museum (NASM) åbnede som en del af Smithsonian Institution i Washington i 1976 og blev i 2003 udvidet med Steven F. Udvar-Hazy udstillingscentret ved Dulles International Airport.

Museet råder over en unik samling af rariteter, fra den originale Wright Flyer I, Charles Lindberghs ”Spirit of St.Louis”, prototypen til DC-3, B-29 flyet ”Enola Gay” til Space shuttle Enterprise, præsenteret og formidlet på en meget professionel måde.

Vennerne har doneret en studierejse til ledelsen på Danmarks Tekniske Museum, for at de kan lade sig inspirere, tale med NASM’s eksperter og derigennem skabe værdifulde kontakter.

Danmarks Flyvemuseum råder over mange unikke fly, der kun kan ses i Danmark – så udstillingsgenstandene til et museum af international klasse er tilstede.

Turen forventes gennemført i 2007.

Læs mere om museet på www.nasm.si.edu
 

Foreningen Flyvemuseets Venner * Gydevang 39-41 * 3450 Allerød * Tlf. 45 85 65 21 * E-mail